Det er jo bare en ormekur!?

Puha, nu skal der lukkes lidt damp ud af beholderen... Det er da helt utroligt, jeg vidste godt det kunne være en omstændig sag at få fat i en ormekur, forklaring følger senere, nu er tilfældet at Benjii har fået 2 x ormekur og skulle ifølge planen have en mere inden 10. uge. Igår kontaktede jeg så vores venlige og dygtige dyrlæger, hvor jeg straks fik at vide at den slags behandlede man kun for hvis der var påvist orm i hund, D.v.s. indsamling af 1 stk #2 og til undersøgelse med det. Nu er verden sådan skruet sammen, at hvalpe fødes med spoleorm, derfor behandler man fra start 3 gange. Desuden behandler man også den voksne hund(hvis man har en i forvejen), så den ikke pådrager sig noget fra den lille ny. Nu er det så jeg står af når man får at vide det skal bevises der er orm tilstede før en evt. behandling kan finde sted. Med behandling menes en simpel pasta eller pille som hunden skal spise og så er det overstået.
Grunden til alt den panik omkring ormekur er så vidt jeg kan regne ud, den at for nogle år tilbage blev ormekur til dyr, det værende sig katte, hunde, heste osv. recept pligtigt da diverse dyrlæger blev bange for en evt resistent udvikling.
Hunde der opholder sig ude, specielt jagthunde der jævnligt kommer i kontakt med vildt men også hunde der kommer i kontakt med snegle, heste efterladen skaber eller anden for for orme overførende kilder er i jo uundgåeligt i smittezonen.
Så her sidder jeg så tilbage med en masse spørgsmål, jeg har valgt ikke at søge et svar på, men har istedet kontaktet en super sød kvinde som skaffer et lager(Hendes dyrlæge har nemlig ikke noget problem med at udlevere den slags simple ting!!!)
Men jeg må indrømme at jeg er dybt skuffet over at man ikke må/kan behandle sin hund uden at der skal gøres et kæmpe nummer ud af det.
Endnu mere skuffet bliver jeg når man i flere opslagsværker kan læse sig frem til at nogle orm faktisk ikke altid kan bevises i en prøve og at prøven vil give et svar der viser negativ for orm!!!
Samtidig er det ikke noget problem for andre europæiske lande's borgere at købe nøjagtigt de samme produkter i håndkøb!!

Uddrag fra dyrepsykologen.dk:
Hvalpe og killinger skal behandles grundigt. Anderledes forholder det sig med hvalpe og killinger. Hvalpe fødes med spolorm. Larver vandrer fra tæven over i hvalpen inden den fødes. Killinger smittes via modermælken. Miljøet omkring et kuld hvalpe eller et kuld killinger er derfor massivt smittefarligt. Hvalpe og killinger har ikke som ældre dyr modstandskraft mod orm. Derfor smittes de let og udvikler orm i tarmen. Man bør derfor behandle killinger og hvalpe ved 3, 5 og 7 ugers alderen og også gerne en enkelt eller to gange efter fravænningen. Katte kan smittes med spolorm (og bændelorm) ved indtagelse af små byttedyr. Derfor ses lidt oftere orm hos voksne katte. Da udekatte som regel besørger udendørs, er det svært at vide, om de er smittet Usikkerhed ved undersøgelse. Dyrlægen kan i en afføringsprøve fra dyret undersøge, om der er indhold af ormeæg. Er der det, bør der behandles. Undersøgelsen er desværre ikke særlig sikker. Findes der ikke ormeæg, bør man fortsat være på vagt, idet et negativt svar ikke udelukker, at dyret er smittet. Forklaringen er, at der kan være orm, som blot ikke lige har udskilt æg på det tidspunkt, hvor afføringsprøven er opsamlet. Prøven er altså forbundet med en ret stor usikkerhed. Et positivt fund af æg er dog altid et sikkert tegn på parasitter. Konklusion: 1) Killinger og hvalpe skal ormebehandles intensivt. F.eks. ved 3-, 5- og 7-ugers alderen + en eller to gange efter fravænning 2) Voksne hunde og katte behandles, hvis man ser orm eller disse påvises i en afføringsprøve.

Nok om det, skulle bare have min frustration smidt ud til dem der gider læse om det!